Velkommen til Mad & Psyke

Hos mig slipper du for trættende kalorietælling og vejning af din mad. I stedet får du nogle enkle og overskuelige principper, der hjælper dig til at sammensætte din kost på en måde, der sikrer dig en optimal mæthed og et stabilt blodsukker gennem hele dagen.

Håndfuldsprincippet er ikke en kur, men derimod en livsstil, der passer til alle mennesker, uanset størrelse, alder og vægt. Håndfuldsprincippet er egnet til varige vægttab, men egner sig også godt til vægtvedligeholdelse.

Du skal betragte håndfuldsprincippet som et redskab, der hjælper dig til at få struktur på dine måltider. Spisekasse-modellen består af en særlig måde at sammensætte kosten på ud fra 3-4 håndfulde mad og 1-3 spiseskefulde fedtstof.

Lidt om mig

Jeg er uddannet mentor i Mad & Psyke, kostvejleder, individuel vægttabscoach og så er jeg centerleder i LOOP Fitness Esbjerg. Jeg har gennem de sidste år vejledt og hjulpet rigtig mange til at finde deres vej til en sund livsstil.

Hver dag hjælper jeg rigtig mange mennesker med vægttab, træning, mental træning og den sunde balancerede livsstil. Jeg lægger stor vægt på, at den sunde livsstil skal være overskuelig, balanceret og skal passe ind i den enkeltes hverdag.

Jeg kan hjælpe dig med at finde balance mellem kost & træning – og mellem hverdag & fest. Der skal være plads til det hele i en livsstil, der skal være din livsstil for altid.

 

 

Mit vigtigste budskab til mine medlemmer?

Vægttab og kostomlægning er ikke en “slankekur” – det er en livsstilsændring, hvor man guides og vejledes til en ny livsstil, og hvor der ikke er noget som er “forbudt”. Vi bliver mere bevidste om de valg, vi tager.
Det vigtigste i et vægttabsforløb er at få hovedet med og blive bevidst omkring sig selv – alt for ofte er det følelserne, der styrer, hvornår og hvad vi spiser.

Hvilken motion anbefaler jeg til mine medlemmer?

Du skal vælge den motionsform, som gør dig glad. Motionen skal gerne blive “hverdagen” – det kan være sig alt lige fra en gåtur, øvelser hjemme på stuegulvet til fitness eller holdsport. Motionen skal være dit frikvarter, der hvor du tænker gode tanker eller får en god snak med en ven/veninde. Ofte kommer lysten til at bevæge sig i takt med ens vægttab, fordi kroppen ikke bliver så fysisk træt, og fordi humøret & motivationen stiger.

Mit bedste tip?

Sammen kan vi enten lave resultater eller finde undskyldninger – ikke begge dele !!

BODYLICIOUS ESBJERG

Danmarksgade 41, 1. sal.
6700 Esbjerg
Tlf. +45 28 60 14 24